Målet har hele tiden været, at vi skal være verdens vindsheiker

EU-parlamentariker Morten Helveg Pedersen (RV) har været chefforhandler på EU’s havvindstrategi, der kommer til afstemning i februar. Han har varslet et opgør med alt for lange sagsbehandlingstider på nye VE-anlæg og en udbygning af den eksisterende elinfrastruktur på tværs af de europæiske medlemslande. Naturlig Energi interviewer Dan­marks repræsentant i Bruxelles om den nye havvindsstrategi, som står til at blive EU’s officielle position på havvind.

Af Thomas Kjærulff Torp

EU har en havvindkapacitet på lidt over 12 GW. For at nå målet om klimaneutralitet skal EU sigte imod 60 GW havvind i 2030 og 300 GW havvind plus 40 GW i alternative havenergier i 2050. Er målsætningen realistisk?

Det er en realistisk målsætning. Vind­sektoren er gearet til at producere de havvindmøller, der skal til, og der er masser af politisk vilje til stede, fordi havvind er altafgørende for, at vi kan opfylde klimamålene i EU's grønne pagt. EU har åbnet for forskellige finansieringsmuligheder, bl.a. fra Genopretningsfonden, der er designet til at skubbe de europæiske økonomier i gang efter corona-pandemien. Her er det helt oplagt, at vi bruger nogle af de midler på den grønne omstilling af energiforsyningen. På mange måder er vejen allerede banet for at nå 340 GW på havet i 2050, men i øjeblikket går det ikke hurtigt nok med at udstedt tilladelser. Vi skal have et helt andet tempo på procedurerne omkring opsætning af vindmølleparker, fordi ellers går der ikke lang tid, før målsætningen er urealistisk. Den mest knappe ressource i den grønne omstilling er tid.

Strategien varsler bl.a. et opgør med lange sagsbehandlingstider på nye VE-anlæg, som også Vestas har efterspurgt i den seneste udgave af Naturlig Energi. Hvordan vil EU sørge for, at der sættes hurtigere gang i nye vindmølleprojekter?

Langsom sagsbehandling har vist sig at være et problem i snart sagt ethvert europæisk land, når det gælder etablering af nye VE-anlæg. På sin vis er høringsprocesser et resultat af velfungerende demokratier, der sikrer, at alle synspunkter bliver hørt. Det er imidlertid også et faktum, at processerne i dag tager alt for lang tid, hvis vi skal nå klimamålene. Det er i sidste ende medlems­landene, der skal sørge for, at der bliver sat fart på. EU’s nye havvindstrategi introducerer forskellige greb, herunder slet og ret en tidsbegrænsning på sagsbehandlingen. Den tidsbegrænsning kan for eksempel henføres til indlevering af miljøstudier, høringstid eller begrænsning på, hvor lang tid der må gå, før der foreligger en afgørelse, når en opstiller har indleveret det krævede materiale. Vi foreslår også en ”single contact point”, så opstiller ikke skal kommunikere med forskellige administrationer. Der er, hvis jeg selv skal sige det, tale om vidtgående forslag, som ikke ville have nogen gang på jorden for få år siden, men det er, hvad der skal til.

Hvordan sikrer EU en bedre balance mellem vindmøller og biodiversitet i medlemslandenes havplaner?

Nøgleordet er planlægning lige fra projektudvikling til etablering af havvindparkerne. Her kommer det europæiske perspektiv i spil, eftersom havplanerne kan laves i fællesskab mellem landene, så allokeringen af havmølleparker bliver så effektiv som mulig i forhold til både produktion og naturbeskyttelse og på tværs af territorier. Vi skal bruge under 3 procent af vores havareal for at producere 340 GW på havet. Det bør være til at leve med formålet taget i betragtning, men det er også klart, at der eksisterer en modsætning mellem biodiversitet og de arealkrav, som VE-anlæg på land og til havs kommer med. Modsætningen er dog ikke så simpel, som den sommetider udlægges. Vindmølleparker kan sagtens bidrage til biodiversitet, hvis det er bæredygtigt udført.

Strategien understreger også behovet for at forbedre og udbygge de eksisterende infrastrukturer på tværs af de europæ­iske medlemslande. Hvad skal der til for, at energiinfrastrukturen er gearet til et Europa, der kører på grøn strøm i 2050?

Kapaciteten i det europæiske elnet skal udbygges voldsomt, så det kan håndtere de enorme mængder af grøn strøm, som fremtiden byder på. Samtidig er det en forudsætning, at EU får etableret en energiunion, hvor strømmen kan flyde frit over grænserne uden de barrierer, som stadig eksisterer pga. nationalstaternes tankegang. Vi skal have et opgør med protektionismen i medlemslandene, så vi får et frit, indre marked, hvor strømmen kan flyde uhindret mellem landene. Dertil er der brug for en udbygning af kabelforbindelserne på tværs af landegrænser (interkonnektorer), så det ene lands elnet for­bindes til det næste med tilstrækkelig kapacitet. Så er der også udford­ring­en med at forbinde offshorestrøm med elnettet på land. I vores strategi opererer vi med såkaldte multipurpose-interkonnektorer, hvor klynger af offshore-produktion forbindes til land i stedet for hver for sig. Den model har både store logistiske, økonomiske og æstetiske fordele, forudsat at vi får strømmen til at flyde frit over grænserne. Endelig bliver havnene en afgørende del af vores elinfrastruktur. Havnene er allerede udgangspunkt for opsætningen af nye havvindmølleparker og kommer også til at spille en vigtig rolle som knudepunkt i energiens overgang fra vand til land, servicering af offshoreproduktion og i produktion, distribution og lagring af PtX-brændstoffer.

Power-to-X skal levere brændsler til lastbiler, fly og skibe fremadrettet. Hvordan sikrer vi, at der bliver sat turbo på produktion af grønne brændsler?

Det sker et sted mellem politiske reguleringer, der skaber markedet og sikrer de incitamenter, der gør PtX attraktivt for forskning, udvikling og produktion og de grønne virksom­heder, der driver efterspørgslen og investeringerne. Jeg mener, er PtX allerede er godt undervejs – også på det europæiske plan, hvor der findes en brintstrategi, som havvindsstrategien også spiller ind i. Jeg håber selvfølgelig, at de danske virksomheder også på PtX-området kan vinde andele på verdensmarkedet, blandt andet ved at udnytte synergien imellem vores historiske ekspertise indenfor vindmøller og brintproduktion.

Danmark vil med etableringen af de to energiøer i Nordsøen og Østersøen ikke kun levere grøn strøm til danske forbrugere, men også eksportere strøm til Nordeuropa. Hvad kan EU’s havvindsstrategi kan få af betydning for danske vindvirksomheder?

Som europarlamentariker har det med Danmarks vindmøllehistorie i bagagen hele tiden været et mål for mig, at Danmark skal være verdens ’vindsheiker’. Vores virksomheder skal have de bedste muligheder for den grønne omstilling til at eksportere grønne løsninger, knowhow og grøn strøm til gavn for dansk økonomi og arbejdspladser. Det er klart, at en ambitiøs, europæisk havvindsstrategi understøtter en generel ambition om, at danske vindmøllevirksomheder kan vinde store markedsandele i den globale, CO2-neutrale økonomi, men målet er også, at vi løser nogle af de store strukturelle udfordringer, som danske vindmølleproducenter deler med producenter fra andre lande. Havvindsstrategien vil, når den er vedtaget i EU-Parlamentet, udgøre parlamentets officielle position på havvind og indgå i alt relevant EU-lovgivningsarbejde fremadrettet. Der er et bredt politisk flertal bag strategien. Det har været vigtig for mig, da det øger legitimiteten og styrken i det videre forløb. Blandt andet vil strategien hjælpe med at rydde nogle af de forhindringer af vejen, som også den danske vindmøllesektor peger på med den langsomme sagsbehandling, som det mest lysende eksempel.

Morten Helveg Pedersen sidder i EU-parla­mentet for de Radikale og har været chef­forhandler på EU’s havvind­strategi.