DÅRLIGT KLIMANYT
Lave elpriser, sjusk og mere læ gav mindre vindproduceret el
Gennemsnitlig, årlig ændring i produktionen for 600-1.000 kW-møller i 2003-2018
Lave afregningspriser i 2020 førte sammen med mere læ og mindre omhyggelig service på vindmøller til mindre produktion fra landets vindmøller.
Af Torgny Møller
Fænomenet er registreret af EMD International, som for Energistyrelsen har udarbejdet en rapport om ældre vindmøllers driftsomkostninger, hvor det i den sammenhæng er konstateret, at nogle vindmøller producerer mindre, end de plejer.
En iøjnefaldende årsag er, at ejere af ældre møller på grund af de lave afregningspriser ikke har haft så travlt med at få repareret møllen eller udskiftet dens komponenter, men giver sig tid til at lede efter den billigste løsning. Det er logisk nok, mener Per Nielsen, direktør EMD International, fordi mølleejeren jo ikke mister det store ved at lade møllen stå stille i lidt længere tid: Når afregningen ikke er så høj, kan det for eksempel måske betale sig at vente på en billigere komponent.
Samfundsmæssigt er lavere produktion fra netop disse møller ikke uden betydning, da hovedparten af landets vindmøller i dag er over 20 år og dermed producerer strøm uden tilskud af nogen art. Og deres produktion forudsættes i den offcielle klimapolitik at bidrage væsentligt til det danske klimamål.
Servicesjusk og højere læhegn
En knap så omhyggelig service omkring ældre vindmøller kan også i nogle tilfælde være årsag til den faldende elproduktion. Endelig kan naturen selv også have en indflydelse: ”Træer og levende hegn vokser som bekendt, hvilken kan føre til markante produktionsfald. Det er for eksempel konstateret ved den jyske vestkyst, hvor fænomenet var tydeligt, når vinden kom inde fra land, men ikke når den kom fra havet. Faldende produktion ses da også oftest for vindmøller inde i landet,” påpeger Per Nielsen.
At mange vindmøller i et område også kan reducere vinden, har ifølge Per Nielsen vist sig i Sønderjylland, hvor den massive udbygning med møller i Nordtyskland har ført til lavere produktion for nogle møller på den danske side af grænsen.
At vinden med årene falder i nogle områder og ikke i andre, kan man se ved at sammenligne med beregnede vindhastigheder, der baseres på “fri vind”, altså før terræn eller andre møller reducerer vinden yderligere. Disse beregnede vindhastigheder er blevet markant mere præcise de seneste par år, hvilket nu gør det muligt at observere sådanne effekter.