Vindmøller på Aarhus Havn

Et opgør med princippet:
”Not in my backyard”

Et flertal i Aarhus Byråd har givet grønt lys til en energiplan, der blandt andet giver mulighed for at opstille vindmøller på Aarhus Havn. Fronterne er trukket hårdt op mellem lokale tilhængere og modstandere af vindmøller.

Af Thomas Kjærulff Torp

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og en løsgænger vedtog i november en temaplan om VE-anlæg i Aarhus Byråd, som skal undersøge muligheden for at opstille i alt otte vindmøller ved henholdsvis Vosnæs, Mejlby og Aarhus Havn.

Vedtagelsen af temaplanen om VE-anlæg sker på en baggrund, hvor særligt møllerne på Aarhus Havn har været genstand for heftig debat, og hvor fronterne er trukket hårdt mellem vindmølle-tilhængerne på den ene side og vindmølle-modstandere på den anden. Med byrådets beslutning har den sidstnævnte gruppe tabt et vigtigt slag. Det betyder dog ikke, vindmølle-tilhængerne har vundet krigen endnu.

”Hvis det skulle ende med, at vi ikke får vindmøller op i Aarhus for første gang i 20 år, er jeg bange for, det er fordi, følelser får lov til at fylde for meget i debatten. Derfor håber jeg selvfølgelig, at det er fakta, der kommer til at råde, når en endelige beslutning træffes,” siger Peter Esmann, talsmand for Aarhus Vindmøllelaug, der ønsker at sætte vindmøller op på Aarhus Havn.

Manipuleret visualisering

I bilag til byrådsmødet den 19. november fremgår det, der er regnet på tre typer af Vestas-møller til Aarhus Havn: En Vestas V136 4,2 MW med en navhøjde på 82 meter, en Vestas V150 6 MW med en navhøjde på 105 meter og en Vestas V150 6 MW-vind­mølle med en navhøjde på 125 meter.

”Vi er mange, der er flyttet herud (til kvarteret Aarhus Ø. red.) for at nyde natur og havnemiljø. Ikke for at få kæmpe vindmøller lige foran os og med den typer af støjgener, som følger med,” står der i en af godt 30 indsigelser til Aarhus Kommune imod vindmøllerne på Aarhus Havn.

Peter Esmann anerkender, at der kan være forskellige holdninger til opstilling af vindmøller på Aarhus Havn.

”Jeg forstår selvfølgelig godt, at det kan være svært for de naboer, der måske skal vænne sig til at se på en vindmølle, der står og snurrer horisonten. Dér, hvor debatten hopper af sporet for mig, er når modstanderne opfinder egne fakta,” siger Peter Esmann.

Her henviser Peter Esmann blandt andet til et manipuleret visualiseringsfoto, som en af vindmølle-modstanderne har udarbejdet og uploadet på Aarhus Kommunes hjemmeside. Afsenderen var Ole Mikkelsen, der bor i bykvarteret Aarhus Ø og repræsenterer Ejerforeningen AARhus. Ole Mikkelsen har i den lokale presse kaldt det ærgerligt, at ”såkaldte grønne fyrtårne nu ender med at blive røde skamstøtter for magtarrogance og symbolpolitik”.

”Det er helt ok, at man synes, støj opleves på den ene eller anden måde, eller man synes vindmøller er grimme. Det er følelsesspørgsmål, og vi mener, at det er de professionelle, som bør komme med de professionelle vurderinger,” siger Peter Esmann.

Danmarks vindhovedstad med 1.500 Vestas-ansatte

”Symbolpolitik” var også det ord, som Aarhus Kommunes tekniske rådmand, Bünyamin Simsek (V), anvendte på Facebook, da han natten til den 10. november kommenterede vindmøllerne på Aarhus Havn. Det blev fulgt op af en kronik i Aarhus Stiftstidende, hvori rådmanden skrev, at ”det var grøn fanatisme at påtvinge byen kæmpevindmøller på Aarhus Havn”. Kronikken fik Vestas til at skrive et modsvar med overskriften ”Har Bünyamin Simsek fået solstik?”

”Selv om Vestas selvfølgelig gerne vil have moderne vindmøller i Aarhus af rent opportunistiske årsager, og det måske kunne falde os for brystet, at Danmarks vindhovedstad med 1.500 Vestas-ansatte ikke har installeret én eneste vindmølle i cirka 20 år, så vil et hurtigt kig på fakta dog vise, at det ikke drejer sig om særbehandling, men om hvad der er bedst for Aarhus – i forhold til økonomi, forsyningssikkerhed og bæredygtighed,” skrev Morten Dyrholm, vicedirektør, public affairs, i Vestas.

Som et modsvar til Vestas’ modsvar skrev Bünyamin Simsek, at Venstre i Aarhus ”bakker fuldt fast op om den grønne omstilling af vores energisektor og vores videnstunge og visionære virksomheder som for eksempel Vestas”. Men:

”Vi mener ikke, at vi skal rejse 150 meter høje, snurrende vindmøller midt i den forbindelse mellem by og bugt (…). Morten Dyrholm er uenig i den politik, vi har haft i Venstre siden 2013. Vi mener, at Aarhus Kommune egner sig bedre til solceller end til vindmøller, da kommunen er så tæt befolket”.

Hvis man spørger Peter Esmann, mener han ikke, at det bør være et spørgsmål om enten/eller, men nærmere både/og, når det gælder diskussionen om vindmøller versus solceller i Aarhus Kommune:

”Vi skal både have sol og vind, hvis kommunens energiplanlægning skal ske på en måde, hvor vi får mest mulig grøn energi for pengene. Bünyamin Simsek tager ikke højde for, at sol og vind går godt i spænd, når der skal produceres grøn energi 24 timer i døgnet i alle årets måneder – både vinter og sommer,” slutter han.

Danmarks Naturfrednings­forening, Dansk Ornitologisk Forening og det lokale klimaborgerråde støtter blandet andet også opstilling af nye vindmøller i Aarhus. Naturlig Energi har stillet fem spørgsmål til Sebastian Jonshøj, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Aarhus.

Af Thomas Kjærulff Torp

Der er mange DN-folk, der er imod vindmøller. Hvorfor støtter I initiativet om at få flere vindmøller op i Aarhus?

”Det er vigtigt at huske, at der også er rigtig mange DN-medlemmer, som bakker op om mere vedvarende energi, herunder vindmøller. Vores opbakning til mere vedvarende energi i Aarhus er et udtryk for et opgør med princippet: ”Not in my backyard”. Det er en erkendelse af, at vi alle sammen bliver nødt til at bidrage. Hvis ikke de store urbane og energitunge områder selv skulle løfte noget at ansvaret, hvem skal så? Det skal naturligvis så vidt muligt koordineres med nationale initiativer og planlægning”.

Har den lokale DN-afdeling i Aarhus opbakning fra landsorganisationen, når det gælder arbejdet for flere vindmøller i Aarhus?

”I DN’s nationale ledelse er der generel opbakning til opstilling af mere vedvarende energi. Vi tror på, det er ét af de centrale virkemidler, hvis vi skal nå målsætningen om udfasning af de fossile brændsler. Det gælder både land- og havbaseret vindenergi. Vi er dog også opmærksomme på, det skal ske under hensyntagen til en række forhold, og projekterne skal vurderes fra gang til gang. DN Aarhus har løbende været i dialog med vores faglige medarbejdere i DN-Sekretariatet under udarbejdelse af vores lokale klimaplan”.

Hvordan ser du/I på muligheden for at opstilling af vindmøller i fremtiden – uden at det clasher med dyrebeskyttelse?

”Jeg mener, der er talrige muligheder. Jeg ser ikke egentlige naturhensyn som den største barriere for opstilling af VE-anlæg. Dels fordi meget biodiversitet udmærket trives i umiddelbar nærhed af både vindmøller og solceller, og dels fordi vi under alle omstændigheder skal tage udgangspunkt i områder til placering, som i forvejen er præget af tekniske installationer - som for eksempel Aarhus Havn, industrikvarterer eller langs infrastrukturlinjer. Vi er af den klare opfattelse, at VE-anlæg ikke skal kompromittere natur og biodiversitet, hverken til lands eller vands”.

Hvordan forholder I jer til, at opstilling af vind (og sol) i sidste ende volder langt mindre skade for dyreliv end fossile brændsler?

”DN betragter Klimakrisen som en stor trussel for både mennesker og dyr. Derfor bør vi imødegå den på talrige fronter. Vi mener ikke, at en øget implementering af vedvarende energi behøver gå ud over naturen, og den forudsætter selvfølgelig at det afklares i forbindelse med en grundig VVM forud for hvert projekt. DN betragter den underprioriterede biodiversitetskrise som lige så påtrængende. Vi er derfor meget opmærksomme på balancen mellem hensynet til en fossilfri energiforsyning og fortsat uspolerede landskaber med højt naturindhold”.

Er næste vindmølleprojekt kystnære møller i Aarhus-bugten, som I skriver om i DN’s Klimaplan for Aarhus Kommune”?

”Vi peger på muligheden for kystnære vindmøller i Aarhus bugt som ét blandt flere tiltag, der kan bringe Aarhus Kommune i mål med 2030-målsætningen om CO2-neutralitet. Det vil i sidste ende være en politisk beslutning, og kan man finde løsninger andetsteds, står en kystnær havvindpark ikke nødvendigvis først for. Vi betragter dog kystnære vindmøller som en realistisk mulighed, hvis de kumulative effekter på natur og miljø, der er forbundet med eventuel realisering af visse andre havvindprojekter i de indre danske farvande, ikke viser sig problematiske.