VINDTRÆF 2019
Støt vindens værdi og byd ind på regulerkraftmarkedet
Danske vindmøller skal tilbyde fleksibilitet og reguleringsmuligheder i fremtiden for at understøtte vindens værdi i spotmarkedet. Der bliver brug for langt mere regulerkraft fra vindmøller fremover i forhold til håndtering af interne flaskehalse i bl.a. det svenske transmissionsnet og sikre eksportmuligheder for dansk vindenergi, understregede elmarkedschef Søren Klinge på Wind Denmark’s årlige Vindtræf.
Vindens værdi har igennem mange år været udfordret af, at flaskehalse i transmissionsnettene i vores nabolande har betydet, at man har lukket for import af dansk vindmøllestrøm særligt i timer, hvor det har blæst meget. Dette har i de sidste 10 år været en udfordring i det svenske elnet, der på grund af interne flaskehalse kræver mere og mere fleksibilitet i elproduktionen, også fra danske vindmøller.
Især skal vindmøllerne i Østdanmark tænke langt mere på at tilbyde nedregulering. Det voksende behov for fleksibilitet og regulerkraft skyldes interne flaskehalse i det svenske transmissionsnet omkring Göteborg. Begrænsningerne er oftest forekommet i vintermånederne, typisk i situationer med stor produktion af strøm fra vindmøller.
”Vi står nu endelig med et løfte fra Svenska Kraftnät om nye tiltag efter systematiske svenske begrænsninger siden 2010, hvor Svenska Kraftnät inddelte Sverige i fire priszoner,” sagde Søren Klinge på Vindtræf 2019, der denne gang blev afholdt hos Vestas i Aarhus. Han forklarede de over 200 tilhørere, hvordan den svenske operatør systematisk og i stigende grad har begrænset forbindelserne til Danmark.
Søren Klinge gav eksempler fra vinteren, hvor svensk kernekraft og svenske vindmøller producerede el til positive spotpriser, mens de danske vindmøller fik negative priser. Og denne praksis, der er helt imod EU-reglerne, er faktisk steget i de senere år.
Voksende udfordring
Igennem de senere år har begrænsningerne har været stigende i omfang i takt med bl.a. udbygningen af vindenergi i Sydsverige. Den svenske vindenergi-kapacitet forventes fordoblet fra ca. 7 GW i 2019 til 14,9 GW i 2023.
Takket være en klage fra Wind Denmark og Dansk Energi ser det ud til, at de svenske myndigheder agter at ændre praksis. Det vil betyde, at svenskerne fremover får endnu mere brug for regulerkraft fra såvel svenske som danske vindmøller, og det er meget vigtigt, at man byder ind med dette, også fra dansk side.
Begrænsningerne har været stigende i omfang siden 2016, og Øresundsforbindelsen, som tidligere ikke blev påvirket, har siden starten af 2017 oplevet betydelige begrænsninger.
De svenske begrænsninger er ofte årsagen til negative spotpriser, hvilket ses ved, at der stort set altid er sammenfald mellem begrænsningerne og negative spotpriser i Vestdanmark.
Begrænsningerne
På en workshop i oktober 2018 gennemgik Svenska Kraftnät (SvK) principperne for håndteringen af begrænsningerne på forbindelserne til Danmark.
Efterfølgende valgte Wind Denmark og Dansk Energi at sende en fælles klage til den svenske tilsynsmyndighed ”Energimarknadsinspektionen”.
Klagen var begrundet i, at SvK oplyste på workshoppen, at man i beregningen af den tilgængelige kapacitet gav prioritet til den svenske kernekraft i form af Ringhals og Oskarshamm og den sydsvenske vindenergi.
Årsagen til dette var ifølge SvK, at man mangler reguleringsmuligheder i Sydsverige, da hverken svenske vindmøller eller kernekraftværker deltager i regulerkraftmarkedet.
Klagen fra Wind Denmark og Dansk Energi påpegede, at denne praksis diskriminerer mellem indenlandsk svenske elproducenter og udenlandske elproducenter, som ikke får adgang til det svenske marked. Derudover pålægger EU’s lovgivning for det indre marked for energi medlemsstaterne at indrette regulerkraftmarkederne så vindenergi kan deltage, hvilket danske vindmøller gør i stor stil.
Pres fra EU
Sverige er under pres fra EU for at åbne grænserne, og man vil få brug for nedregulering fra dansk side på samme måde, som vi er vant til at se det i Vestdanmark til håndtering af balancen i det tyske net.
”Vi har indtil nu set meget få bud i regulerkraftmarkedet fra Østdanmark, og det er vigtigt, at møllerne på Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm fremover byder ind,” understregede Søren Klinge. ”Vi har diskuteret dette på regionsmøder, og jeg er klar over, der er særlige problemer for visse stall-møller, som man selvfølgelig skal tage i betragtning, når man afgiver bud og tilbyder at standse sin møller. Men det er afgørende for vindens værdi fremadrettet, at vindmøllerne afgiver regulerkraftbud, da det er volumen af bud i markedet som vil være afgørende for om nabolandene vil åbne grænserne.”’
Løftet
Den svenske regulator afviste at forholde sig til klagen fra Wind Denmark og Dansk Energi med henvisning til, at man mener man har overholdt en aftale med EU Kommissionen fra 2010. Denne aftale var dog forudsat, at man fra svensk side havde udbygget de interne flaskehalse i elnettet allerede i 2011, hvilket endnu ikke er sket.
Svenska Kraftnäts nye tiltag blev præsenteret den 12. juni i år og lover, at man vil gøre øget brug af indenlandsk nedregulering fra sydsvensk vindkraft, samt at man også vil bruge mere nedregulering fra danske vindmøller.
Begge nye tiltag vil indregnes i beregningen af den tilgængelige kapacitet på udlandsforbindelserne til Danmark og samlet set bør disse nye tiltag øge muligheden for at eksportere dansk vindmøllestrøm og dermed også øge vindens værdi.
Derudover oplyste Svenska Kraftnät, at man forventer, at når Ringhals blok 1 og 2 tages ud af drift inden 2021, vil den nordgående kapacitet stige med samlet 1.000 MW.
Bedre indtægter
Søren Klinge gjorde på Vindtræf 2019 opmærksom på det indtægtspotentiale, der ligger i specialregulering.
”Vi må klart opfordre vindmølleejerne til at deltage og afgive bud om specialregulering, da det vil være med til at åbne grænsen til Sverige. Levering af fleksibilitet kræver, at man hele tiden har et overblik over driften af sin mølle, og det er værd at tage i betragtning, når I overvejer f.eks. en levetidsforlængelse med renovering af elektronik og styring,” understregede Søren Klinge.
”Levering af fleksibilitet åbner nye forretningsmuligheder for vindmøller og det er vigtigt at tage med, når I overvejer at deltage i markedet for specialregulering, og bør være en del af dialogen med elhandlerne.
Der er ganske få timer med negative spotpriser i Danmark uden begrænsninger fra forbindelserne til Sverige.
|
DK1 |
Antal timer med |
Antal timer med |
|
2016 |
62 |
0 |
|
2017 |
83 |
13 |
|
2018 |
51 |
9 |
|
2019 (Indtil 23.10.) |
109 |
7 |
Markedssituationen den 17. marts 2019:
Forbindelser til Sverige begrænsede og gav negative spotpriser i DK1 fra kl. 1 til kl. 17.
Prisforskel mellem DK1 og SE3 var i gennemsnit 31 øre/kWh i timerne med negative spotpriser. Produktionen på danske havvindmølleparker blev formindsket, mens Ringhals blok 1-4, Oscarsham blok 3 og Forsmark 1-3 producerede mere end 5.600 MWh i time 14.
Søren Klinge, elmarkedschef i Wind Denmark, opforderede kraftigt vindmølleejerne til at afgive bud om specialregulering, da det vil øge vindkraftens værdi og dermed prisen.
