danmarks vindmølleforenings Elmarkedsdag

Fra roterende vanvid til fremtidens elsystem

Vindmøller kan mere end blot levere Danmarks billigste strøm. I dag kan møllerne også levere de såkaldte systemydelser, og på markedsdagen om Vindens værdi diskuterede man hvordan

Af Stine Leth-Nissen

Direktør Henrik Vinther tog hul på markedsdagen om Vindens Værdi med et citat fra Jyllands-Posten i 1990, hvor avisen mente, alt vindmøller var ”roterende religionsvanvid”, og at ”vindmøller er ikke og bliver aldrig rentable”. Ordene står at læse i ”Da Danmark fik Vinger”, som blev udgivet sidste år i anledning af Danmarks Vindmølle­forenings 40 års jubilæum.

Men i dag er Vindens Værdi slet ikke til diskussion. Som den billigste energiform skaber den grundlaget for Danmarks grønne omstilling. Problemet er snarere, at den kan så meget mere, hvis den får lov. Spørgsmålet er hvordan?

Kan I levere prognoserne?

Line Kamp Braüner fra Energinet understregede i sit oplæg, at Energinet gerne vil have vindmøllerne med, også til at levere de nødvendige reserver på nettet:

”Det vil vi gerne, men hvordan sikrer vi, at vi får korrekte, opdaterede prognoser fra leverandørerne?” spurgte hun og ønskede samtidig dokumentation for, at vindmøllerne leverer det, der er betalt for.

Det var der faktisk en række bud på fra salen, og blandt andre Seniorøkonom Søren Klinge spurgte, hvorfor man ikke kunne bruge de systemer til specialregulering, der allerede er etableret.

Møller kan men har ikke lov

Fra Søren Rygaard, der er Vice President i Power Plants Nordic hos NEAS Energy, var tilgangen også meget positiv, og han forklarede meget enkelt, at ”der er nogle ting, som vi ikke får lov til i dag, men som møllerne godt kan levere”.

Han pegede på, at det i dag er kraftværkerne, der leverer systemydelser, men det kunne lige så godt være vindmøller:

”Der kommer mere elproduktion fra sol og vind, og der vil vi helt klart se, at vind vil skulle levere nogle af de ydelser,” vurderede han. ”Så der skal vi bevare fokus, så vi får lov til at gøre de ting, som vi ikke må i dag.”

Mere forbrug

”Forbrug vil vi også se meget mere af, for vi kommer til at elektrificere, og vi vil se både flere varmepumper og elkedler,” understregede Søren Rygaard.

”Der kommer også flere elbiler, regner vi med. Vi vil også se nogle batterier og lademuligheder, som kan absorbere vindmøllestrøm om natten.”

Vi sidder ikke på hænderne

Søren Rygaard påpegede også, at den lange horisont for udmelding om elproduktionen, sendt kl. 11.59 hver dag, skal kortes af i et 100 procent grønt marked. ”Men vi sidder ikke bare på hænderne og venter,” lovede han.

Blandt andet vil det kommende marked for balancering på 15 min. stille højere krav til prognoser. Ting skal ske på kortere tid fremover, så som Rygaard påpegede, rykker det henimod, at man skal til at have 4 gange så mange data i sit system, som man har i dag.

Mere vind giver ikke flere ubalancer

Og den stigende mængde vind i elnettet giver, trods mange onde rygter, ikke flere ubalancer end før, fortalte Rygaard:

”2000 havde vi ca. 17-1800 MW vind. I dag har vi 6000, men som I kan se, kræver det ikke flere systemydelser,” påpegede han. ”Og hvad skyldes det så? Sådan nogle som os handler os selv i balance med analyser og smarte måder at handle på.”

De skal også betale

Prisfastsættelse i et fremtidigt marked uden gas, atomkraft, kul og olie kan give meget lave priser, hvis vinden kan dække meget, og det kan blive dyrt, hvis vi får svært ved at skaffe alternativer.

Vindmøller kan godt levere systemydelserne, men i dag må vindmøllerne ikke deltage alene i de markeder. Man kan deltage, men Energinets forskrifter kræver back-up kapacitet for leverancer fra vindmøller.

”Vindmøllerne deltager i både op- og nedregulering frivilligt, men vi skal saftsusemig have dem til at deltage i mere i fremtiden,” mente Rygaard.

Ny tankegang

”Om fem-ti år bidrager en række område som f.eks. elkedler, varmepumper, biogas og vindmøller. Med opregulering skal vi tilbageholde noget vind og slukke nogle varmekedler. Vi skal have en ny tankegang,” fastslog han.

Og optimistisk vurderede Søren Rygaard, at ”det er teknik – det er til at finde ud af. Hvis der er nogle penge at hente, skal de hentes”.

Møller kan frekvensregulere

Peter Wibæk Christensen fra fra Vestas gennemgik en række af de komplikationer, som fremtidens elsystemer med mere vind byder på. Og blandt andet fastslog han, at ”hvis der er noget, vi med vind er gode til, så er det frekvensregulering, og det er kun et spørgsmål om tid, før det kommer!” Men i dag er det sådan, at selv om vindmøller har det, og alle kan levere, bliver det ikke brugt. Han beskrev frekvensregulering som ”en af de mest lovende muligheder for vindkraft”.

Han opfordrede til at få opdelt markedet i et hurtigt og et langsomt marked, hvor vindmøllerne kan levere ”til UG”.

Usikker fremtid

I udlandet gennemgik Peter Wibæk Christensen blandt andet England med verdens dyreste A-kraftværk, Hinkley C. I fremtiden vil en række af de ”gamle” værker skulle udfases omkring 2024-2025 og blandt andet diskuterer man, hvad det vil kræve af det fremtidige system.

Også i Tyskland har man med lukning af kulkraftværkerne udsigt til problemer i overgangsfasen, og der er meget store problemer med risikoen for, at man får et såkaldt AC split, hvor man ”klipper” det tyske vekselstrømsnet midt over.

Selv om vinden får bedre egenskaber, går det langsomt, understregede Peter Wibæk Christensen.

Og han talte i øvrigt flere gange om fordelene ved at pulje systemleverancerne.

Markedet fungerer

Line Kamp Bräuner fra Energinet fortalte om mulighederne fremover, hvor man blandt andet forventer en redegørelse om specialregulering og balancemarkedet samt mulige spill-over effekter.

”For os at se, fungerer markedet,” opsummerede hun.

Frem til 2028

Og samtidig understregede hun, at den seneste aftale mellem Kommissionen og tyske TenneT indebærer, at man har forpligtet sig helt frem til 2028.

”Hvis jeg var vindmølleejer, ville jeg synes, det var interessant,” sagde Line Kamp Bräuner, da man kan forvente, at efterspørgslen efter specialregulering derfor vil forsætte helt til 2028.

Det fælleseuropæiske marked

Vi ser egentlig en fremtid, hvor vi får et mere internationalt marked med fælleseuropæiske platforme, forklarede hun.

Specialkonsulent Markus Hübner fra Energistyrelsen fortalte om EU’s reform af elmarkedet i den såkaldte ”Vinterpakke”, der skal levere ”Clean Energy for all Europeans”, både med vedvarende energi på markedsvilkår i hele Europa, noget som vi i Danmark har haft i mange år, og med større fokus på forbrugernes rettigheder og fleksibilitet. EU’s regler vil fremover også stille konkrete krav til tilgængeligheden af handelskapaciteten på udlandsforbindelserne i det indre marked for energi, hvor der vil være et krav om 70 % tilgængelig kapacitet. Dette spørgsmål er noget, der har plaget danske vindmølleejere og vindenergi i mange år, og som har ramt afregningsprisen bl.a. pga. tyske og svenske begrænsninger, så det er en markant og positiv nyhed fra Bruxelles.

Og endelig fortalte Niels Dupont, direktør i Vindenergi Danmark, videre om vindmølleejerenes eget handelsselskabs erfaringer med specialregulering og systemydelser, set fra en vindmølleejers perspektiv. Niels forklarede, at de danske vindmøller deltager meget aktivt i levering af specialregulering til Energinet og at markedsandelen for de danske vindmøller i 2018 var steget til 25 %, hvilket svarede til 2 % af elproduktionen fra danske vindmøller med en omsætning på et trecifret millionbeløb.

Markedsdag

Den 30. januar afholdt Danmarks Vindmølleforening elmarkedsdag, hvor fremtidens elmarked blev diskuteret af en række oplægsholdere og blandt foreningens medlemmer. Temaet var mulighederne for vindmøllejere for at opnå en indtjening i markederne for systemydelser, hvor vindenergien i fremtidens elmarked med en endnu større vindandel skal bidrage endnu mere til at understøtte elsystemets balance.

Oplægsholderne kom fra en af landets største elhandlere NEAS Energy, fra den danske vindmølleproducent Vestas, fra Energinet, der er ansvarlig for balancen i elsystemet, fra Energistyrelsen, der fortalte om EU’s reform af elmarkedet ”Vinterpakken”, og fra vindmølleejernes eget handelsselskab Vindenergi Danmark.

Et stort tema var mulighederne for salg af specialregulering til tyske TenneT, som igennem de senere år har betalt danske vindmøller for fleksibilitet, når der opstår netproblemer i Tyskland.